Dain-forbandelsen
Om bogen
Leggett -familien i San Francisco har fået stjålet deres diamanter – familiejuvelerne, og detektiven bliver tilkaldt for at opklare dette
tyveri. En formodet forbandelse, der hviler over Dain-familien, og som
angiveligt har resulteret i pludselige og voldsomme dødsfald, spiller
en central rolle i handlingen.
Et broget net af tyverier, løgne og mord optrævles. Det kommer for en
dag, at det yngste skud på Dain-stammen, den unge Gabrielle, både er
narkoman og er involveret i en mystisk religiøs sekt.
Gabrielle flygter fra sekten og bliver gift med sin forlovede Eric, men
makabre hændelser bliver ved at forfølge dem. Detektiven haster til
for at beskytte Gabrielle og hjælpe hende med at komme fri af hendes
afhængighed af morfin. Han må prøve at afsløre årsagen til alle de
mystiske, voldelige begivenheder, der finder sted omkring Gabrielle
og Dain-familiemedlemmerne.
Privatdetektiven, som Hammett slørende kaldte ’The Continental
Op’, optræder i den danske oversættelse kun som netop ’Detektiven’
– unavngiven og mystisk!
Dain-forbandelsen er bygget over Hammetts detektivhistorie om
’The Continental Op’, skrevet til pulp fiction-magasinet The Black
Mask i 1928-1929. Dette magasin blev spændings- og drengelæsning
for en hel generation. Bladet fik ikonisk status og blev genintroduceret
til moderne generationer som inspirations kilde nummer 1 for Quentin Tarantinos film ’Pulp Fiction’.
Dashiell Hammett (1894-1961) amerikansk kriminalforfatter, skrev en
række verdensberømte privatdetektivromaner. Betragtes som en af
de allerstørste blandt genrens forfattere. Dain-forbandelsen (1929) er
en af hans berømteste romaner.