I sit forord kalder Morten Pontoppidan selv sit værk for en "noget ureglementeret blanding af historieskrivning og memoirerlitteratur", og det er en ganske rammende beskrivelse. I bogen behandler Pontoppidan de strømninger i det danske kirkeliv, som han har været vidne til og en del af i slutningen af 1800-tallet og op i starten af 1900-tallet.
Morten Pontoppidan, (1851-1931,) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.