Det store skatterøveri
Hvordan Europa blev plyndret for 410 milliarder
Om bogen
Det store skatterøveri er historien om, hvordan et netværk af internationale finansfolk har svindlet Danmark og resten af Europa for mindst 410 milliarder kroner.
Bogen afdækker, hvordan netværket sammen med verdens største banker udviklede en plyndringskapitalisme, der i mere end 10 år uhindret lænsede Europas statskasser for ufattelige summer. Der var tale om en ren, rå, organiseret kriminalitet udført af toppen af den internationale finansverden til skade for resten af samfundet.
Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg er nogle af Danmarks dygtigste undersøgende journalister. De har siden 2015 i et tæt samarbejde dækket sagen om svindel med udbytteskat i to dokumentarfilm og stribevis af tv-indslag på DR. I Det store skatterøveri tager de læseren med på en dramatisk og personlig rejse ind i den undersøgende journalistiks maskinrum. Her deler de både sejre og nederlag i deres jagt på at kaste lys over finanssektorens mørkeste skyggeside.
Bogen indeholder en række nye afsløringer – baseret på beretninger fra insidere, som i dag fortryder deres rolle, og på forfatternes årelange jagt på sandheden om det, der måske er verdenshistoriens største kup.