Din egen dag er kort
Om bogen
Uffe Ellemann-Jensen er kaldt Danmarks "mr. Europe", men selv føler han sig først og fremmest som dansker. Han er flere år i træk blevet valgt til "årets dansker".
I "Din egen dag er kort" fortæller han om de oplevelser og indtryk, der har præget hans verdensbillede og hans holdninger. Oplevelser fra over 10 år som udenrigsminister. Indtryk fra opvæksten i et politisk miljø. Og fra møder med dem, der formede udviklingen i den dramatiske periode, da vores verdensbillede gik i opløsning.
Uffe Ellemann-Jensen er født i 1941. Han er cand.polit. og startede en journalistisk karriere i 1967 på Berlingske Aftenavis. I 1970 blev han ansat på TV-avisen, og fra 1975 til '76 var han chefredaktør på Børsen. I 1977 blev han medlem af Folketinget og i 1984 formand for partiet Venstre. Han var Danmarks udenrigsminister fra 1982-93.
"Det var på min morfars gård, jeg blev født i november 1941, i en forrygende snestorm. Jordemoderen var nazist, og sagde: "Sikke en køn lille dreng, han skal da hedde Adolf!". Så mine forældre skyndte sig at finde det danskeste navn, de kunne komme på".