Døden er til ulejlighed
Om bogen
Gentlemandetektiv Albert Campion finder en uhyggelig velkommen hjem-gave i sin seng og står nu med en sag, der er alt for tæt ind på livet af ham selv.
Campion er netop kommet tilbage til London efter flere år i udlandet. Han har arbejdet hårdt og ligger i sit badekar og planlægger en tiltrængt ferie, da han hører trin på trappen. Da Campion træder ind i soveværelset, venter der ham et uhyggeligt syn: På hans seng ligger en død kvinde! Hvem er hun? Hvorfor er hun død? Og hvorfor i alverden har nogen fundet på at skjule hende i Campions lejlighed?
Den engelske krimiforfatter Margery Allingham (1904-1966) var del af ”De Store Damer” fra krimigenrens Golden Age. Sammen med bl.a. Dorothy L. Sayers, Agatha Christie, Ronald Knox og G.K. Chesterton var hun medlem af den i samtiden kendte sammenslutning af britiske krimiforfattere: The Detection Club. Allingham huskes bedst for sin serie med gentlemandetektiven Albert Campion.