Englehviskeren
Om bogen
Englehviskeren er en opløftende og inspirerende personlig beretning, der handler om at leve i kontakt med englenes kærlighedsfulde verden. Engle har altid været symbol på åndelighed og en anden dimension, og for nogle mennesker er engle en realitet, de lever med i hverdagen. Det unge medie Kyle Gray er et af disse mennesker. I Englehviskeren beretter han om, hvordan han som barn lærte at kommunikere med engle og ånder. Da han var fire år gammel, døde hans elskede bedstemor. Hun forsvandt ikke, men begyndte at besøge ham i åndelig form – og den oplevelse ændrede hans liv fuldstændigt. Han har, siden han var seksten år gammel arbejdet professionelt som medie, hvor han hjælper andre med at få budskaber fra og komme i kontakt med den åndelige verden. Bogen præsenterer en række cases, der vidner om Kyle Grays arbejde. Han formidler englenes visdom og guider læseren til selv at tage kontakt til sine engle for at få støtte og vejledning.