Et menneskes hemmelighed
Om bogen
Knud Andersen er særligt kendt for i sit forfatterskab at mestre to elementer: den gode og eventyrlige søfartshistorie og fremstillingen af det autentiske menneske. Begge dele er centrale i romanen "Et menneskes hemmelighed", når Andersen med sine hovedpersoner Johan og Louis i centrum fortæller om havneknejper i Galveston, portugisiske fiskere på Newfoundlands banker, om skibbrud og månedslange rejser – og om ethvert menneskes hemmelighed.
Knud Andersen (1890-1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905-11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands- og skibsførereksamen, i 1914-16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.