Et ord for blod
Om bogen
Faysa Idle er fanget mellem det almindelige samfund og brutal bandevold
I 2015 bliver en ung mand skudt og dræbt i det nordlige Stockholm. Faysa Idle kender ham, han er hendes bedste ven. Resten af Sverige kender ham som en af grundlæggerne af det kriminelle netværk Dödspatrullen.
Skuddrabet markerer begyndelsen på en voldelig tid i Sveriges historie. Venner bliver til fjender i løbet af en enkelt nat, og snart hærger en dødelig konflikt i gaderne. Stockholms forstæder brænder, og Faysa står midt i ilden. En ung poet med en fod i begge lejre af den bandekrig, der har kostet hundredvis af liv i løbet af det sidste årti.
Bogen skildrer hendes kamp for at skabe sig et liv, mens alle omkring hende lever på lånt tid.
”I løbet af mit liv er jeg blevet kaldt mange ting. Skide flygtning, kriminel somalier, for svensk, for muslimsk. For meget hud, for lidt hud, tag tørklædet på, tag tørklædet af, læs Koranen, du er ikke Koranen værdig, et fejltrin og ingen vil have dig, du skal dø, have tæsk, voldtages og kvæles. Man var aldrig rigtig. Så hvem var jeg egentlig? Og hvordan fanden var verden blevet så modbydelig?”
Faysa Idle (f. 1998) er vokset op i Tensta og har mistet både venner og familiemedlemmer i de svenske bandekrige. Et ord for blod, har ramt Sverige som en mavepuster midt i en dødsspiral, hvor bandevolden eskalerer.
Daniel Fridell er svensk forfatter og instruktør. Han har tidligere skrevet blandt andet Med livet som insats, Svartenbrandt og Sökarna.
Theodor Lundgren er svensk forfatter og har skrevet blandt andet Där jag kommer ifrån med Dragomir Mrsic. Han har også været redaktør på Tills alla dör af Diamant Salihu.
***
”Det er en bog om kvindernes kamp, siger Faysa Idle. En bog, hun har skrevet til sin mor, til sin søster og vennerne i orten – forstaden – hvor hun kommer fra. I sin bog sætter hun ord på den normalisering af vold, som bandekulturen har skabt. Og den drøm om status og luksus, som banderne lokker de unge med, så de kan flygte fra den ’tomhed, der æder dem op indefra’.”
POLITIKEN
”Faysa Idle kan blive en af de svenske forfattere, der afgør, om svensk litteratur også i fremtiden kan have en værdi ud over ren underholdning.”
Malin Persson Giolito, DAGENS NYHETER
Kategorier:
Sprog:
Dansk