Den 4. januar fylder Johannes Møllehave femoghalvfjerds. I den anledning har han indsamlet femoghalvfjerds forrygende aforismer - en for hvert levet år. Aforismer er en genre, Møllehave behersker til fingerspidserne, jf. en beslægtet udgivelse som REPLIKKER OG POINTER - noter og anekdoter fra humorens despoter.
I denne ny samling har Møllehave ikke blot samlet vittige fyndord, men også frække fyord - indimellem med en mere alvorlig personlig klangbund.