Flaubert - desillusionens mester
Om bogen
Gustave Flaubert (1821-1880) er en af Frankrigs største forfattere nogensinde, og mange regner ham for faderen til den moderne roman. Hans mest kendte roman, "Madame Bovary", om den lidenskabelige Emma Bovary, hvis triste og kedelige liv i en småborgerlig provinsby kun er til at holde ud, når det peppes op med risikable kærlighedsaffærer, er en af realismens absolutte hovedværker.
Flaubert levede et spændende liv, og trods – eller måske takket være – sin skandaløse litteratur blev han budt velkommen i det finere selskab, endda ved kejserens hof. Eric Danielsens bog er den første danske biografi om Flaubert, og den fortæller både om hans komplicerede forhold til sin familie, sit turbulente kærlighedsforhold til sin mangeårige elskerinde Louise Colet og hans perfektionistiske skrivearbejde, der indimellem grænsede til mani.
Bogen er bygget på Flauberts egne værker samt hans breve, dagbøger og udkast, som ellers ikke findes i dansk oversættelse.
Eric Danielsen (1920 – 2008) var en dansk journalist, tv-vært og forfatter til flere bøger om blandt andet psykologi. Eric Danielsen havde en stærk tilknytning til kommunismen, hvilket også prægede hans syn på psykologi og det menneskelig sind.
Eric Danielsen tonede desuden frem på skærmen på premieredagen for TV Avisen på Danmarks Radio.
Arbejdet med psykologien og formidlingen af den optog Eric Danielsen også efter han forlod arbejdet som journalist.