Folket ved havet

I slutningen af 1800-tallet tog den indremissionske vækkelse for alvor fat op langs Jyllands vestkyst, og den simple almuetro, der før havde holdt håbet og modet oppe ved de udsatte mennesker, fik kamp til stregen. "Folket ved havet" fortæller om de konflikter, der prægede landsbysamfund og familier, da Indre Mission begyndte at blande sig i de ældgamle skikke.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.