"Fru Jensen in memoriam" er Lean Nielsens første digtsamling. Allerede her slår han tonen an til et langt virke som samfundskritiker og forsvarer af dem, som af den ene eller den anden grund er havnet på samfundets bund.
Den danske forfatter og digter Lean Nielsen blev født i 1935 og debuterede i 1969 med digtsamlingen "Fru Jensen in memoriam". Herefter udgav han den ene digtsamling efter den anden, og i 1982 sprang han ud som prosaist med novellesamlingen "Ned ad trappen, ud på gaden".