Funktionel træning
Om bogen
"En dag uden træning er en dag uden mening!"
Det kunne være mantraet i bogen. Trekløveret Dennis Frisch, Thilde Jo Maarbjerg & Thomas Rode Andersen er passionerede tilhængere og udøvere af funktionel træning - træning, derefter ligner de bevægemønstre, mennesket oprindeligt brugte for at kunne løbe, springe, klatre og i det hele tage overleve.
I kraft af den moderne bekvemme og stillesiddende/liggende livsstil, har vi som voksne besvær med at sætte os på hug og endnu mere med at komme op igen. De fleste af os kan hverken hoppe, springe eller hæve os op ved egen hjælp.
Vi ville stå med håret i postkassen, hvis vores barn var ved at drukne i den lokale branddam, ude af stand til at komme over hegnet ved egen hjælp. Vi har glemt, nedprioriteret og negligeret behovet for at kunne agere fysisk. I bogen får du ideer, inspiration og programmer til funktionel træning. Træning, der gør dig i stand til at bruge din krop optimalt, så du kan favne livets udfordringer og bevæge dig kraftfuldt, frit og ubesværet.
Bogen går også tæt på den største trussel mod at komme i gang med at få den daglige træning ind under huden - nemlig motivation eller mangel på samme. Hvad sker der mellem ørerne, når din indre djævel slider og flår i dig for at få dig til at blive liggende under dynen, i stedet for at komme ud og komme i gang med den træning, du ved, er essentiel for at have et godt liv.
Funktionel træning beskriver en bred vifte af øvelser og kommer med forslag til sammensætning af øvelserne, du kan lave hvor som helst, når som helst og uden brug af maskiner. Du får også 20 vitale, proteinrige madopskrifter, der er lige til at gå til, genopbygger musklerne efter træning og sørger for, at din krop restituerer hurtigt. Kort sagt: der er ingen undskyldninger for ikke at gå ud og fyre den af!