Bo Hamburger er kun 18 år gammel, da han første gang ser ældre cykelryttere sidde ved middagsbordet og stikke sig med deres kanyler. Hans reaktion er, at det åbenbart er det, der skal til, og som den dedikerede elev, han er, begynder Bo Hamburger straks at sprøjte sig med magnesium. Derfor er skridtet heller ikke så stort, da han i 1995 beslutter sig for at benytte EPO, hvad han med få pauser gør i resten af sin karriere.
Med dopingen følger løgne, brudte venskaber, retssager, og som nettet strammes efterhånden også daglig stress og paranoia – og efter karrieren depression. Men også sejre, som fremkalder en følelse, ”der er federe end den vildeste kokainrus”.
HAMBURGER UDEN FILTER handler ikke bare om en cykelkarriere, men tegner også et nærgående portræt af dagligdagen for en verdensatlet, der ifølge Bos egen jobbeskrivelse betød, at ”jeg skulle huske at spise mindre, jeg skulle huske at træne, jeg skulle huske at få massage, og jeg skulle huske
