Hvem er jeg? Eller Når Fanden gi r et tilbud
Om bogen
"Højtærede publikum!
Mit navn er dr. Paprika.
Velkendt er dette navn, af mange hadet og foragtet, for mænd af storhed var aldrig yndet i dette land.
Astrologi – det er mit studium, mit livs besættelse. Desuden er jeg troldmand her på bakken.
En astrolog studerer sjælen, især dens relation til verdensrummet. Alt er forbundet; usynlige tråde er trukket mellem menneskesjælen og de yderste kloder."
I "Hvem er jeg? Eller Når Fanden giver et tilbud" møder vi den karismatiske dr. Paprika, der på én gang er astrolog, psykoanalytiker og troldmand. Han optræder i sit helt specielle teater i et telt på et marked. Uanset hvem man er, og hvilke problemer man har, så er man ikke den samme, når man har været under dr. Paprikas behandling...
Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere.
Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.