I chefens klør / Når stormen lægger sig / Sultanens elskerinde / En hemmelig nat
Om bogen
I chefens klør
Kim Donaldson har bestemt ikke lyst til at arbejde for Jared Stevens i sin ferie, men hvis hun gør det, får hun betalt af på sin fars gæld og gjort en ende på den mangeårige familiefejde, deres bedstefædre har startet. Hvis bare Jared ikke var en flot mand med en utrolig tiltrækning og en veltalende, sexet stemme, der gør det ekstremt vanskeligt at koncentrere sig! Playboyen Jared er helt anderledes end sin samvittighedsløse far ... han er flittig og ansvarsbevidst ... og han føler sig omgående og voldsomt tiltrukket af sin nye medarbejder. Deres temperamentsfulde diskussioner på kontoret fører til hed elskov. Men kan en pige, der ikke har nogen tillid, finde kærligheden sammen med en mand, der ikke tør binde sig?
Når stormen lægger sig
Miranda mister orienteringen i Alperne under en snestorm. Hun er på skitur i de franske alper, da en lavine sender hende ud på sit livs opdagelsesrejse ... og det bliver ikke kun en rejse ud i sneen, men også ud i sindets og kærlighedens mange kringelkroge. Luke, der har søgt ensomheden i sin hytte i Alperne, finder en forfrossen Miranda med kun en ski og en forstuvet ankel på sit dørtrin. En yderst uvelkommen gæst fra et liv, som han forsøger at vende ryggen. Men ensomheden og isolationen tvinger de to til at se på deres liv, og de opdager, at ikke alting er, som de troede ...
Sultanens elskerinde
Mariahs nye nabo, den arrogante Zayad Al Nayhal, er lige præcis den type mand, hun har lært, at man ikke skal stole på, men hans mørke look og uimodståelige charme truer med at underminere hendes forsvarsværker. Zayad er kommet til Californien for at løse en familiekrise. Og han har ikke tænkt sig at give efter for den temperamentsfulde og fristende Mariah.
En hemmelig nat
Darrel Collier er en ganske almindelig pige fra provinsen og enlig mor. Så da Alexander Valleder slår benene væk under hende, er hun fast besluttet på ikke at lade sig presse ind i et ægteskab, bare fordi han som konge forlanger det! Alex er en god leder og ansvarsfuld konge. Men en hemmelig nat for mange år siden gjorde han oprør, og resultatet, opdager han nu, er et barn. Det vil chokere hans familie og ryste monarkiet. Men først skal han overbevise denne trodsige kvinde om, at hun er som skabt til at blive dronning!