Karen Jeppe og det armenske folk - et liv - et kald

"Karen Jeppe og det armenske folk - et liv - et folk" er en biografisk og letlæst fortælling om den danske lærerinde Karen Jeppe, der under det armenske folkedrab i 1915-17 tog affære og reddede mange armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser.

Karen Jeppe arbejder i begyndelsen af 1900-tallet som lærer i Danmark, men en skæbnesvanger aften tager hun til foredrag om den politiske uro i det osmanniske rige. Det armenske folks skæbne berører hende så dybt, at hun beslutter sig for at rejse til den armenske by Urfa for blandt andre at hjælpe de mange tusinde forældreløse børn, der lever her.

I Urfa bliver Karen Jeppe underviser for en gruppe armenske børn, der har oplevet grusomme ting. De har set deres forældre og søskende blive dræbt, og har måtte tigge og stjæle for at overleve. Karen Jeppe tager børnene under sine vinger, og er ikke blot en dygtig lærer, men også en fantastisk igangsætter og organisator. Børnene lærer hun at læse og skrive, de voksne sætter hun i gang med landbrug og håndarbejde.

Mens Karen Jeppe opholder sig i landet bliver situationen værre og værre for armenierne. Folkemordet er i gang og overalt er der frygt, arrestationer, dødsmarcher, deporterede og tusindvis af flygtninge. Karen gør alt, hvad hun kan, men for hver hundrede hun hjælper, er der tusinder, hun ikke kan hjælpe. Alligevel giver Karen Jeppe ikke op, men rejser til Aleppo i Syren, hvor hun fortsætter med at hjælpe de fordrevne armenske flygtninge indtil sin død i 1935.

Fortællingen om Karen Jeppe er et stærkt portræt af en modig, kompetent og indsigtsfuld kvinde, der drevet af kærlighed til sine medmennesker ofrer sit eget trygge liv i Danmark.

Bogen er for voksne, men skrevet i et let-læst sprog, der gør den nem at læse for alle.

ANMELDELSE I FOLKESKOLEN

Af: Helle Friis Mikkelsen

"God historie til de læsesvage": "Karen Jeppe og det armenske folk – et liv - et kald" er en biografisk fortælling om lærerinden Karen Jeppe (1876-1935), som under det armenske folkedrab i 1915-1917 reddede mange armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser.

Historien fortæller om en stærk kvinde, som under et foredrag i 1903 om den politiske uro i det osmanniske rige bliver så berørt af det armenske folks skæbne, at hun beslutter sig for at rejse til Urfa for at hjælpe de forældreløse armenske børn.

Det bliver en lang og sej rejse. Karen Jeppe bliver selv ramt af alvorlig, langvarig sygdom, som udsætter og forsinker hendes planer, men hun er vedholdende, og rejsen går senere videre til Aleppo. Her hjælper hun overlevende armenere i flygtningelejren frem til sin død i 1935.

Det er spændende læsning. Dels indsigten i de historiske begivenheder, men også beskrivelsen af Karen Jeppes person er interessant. Hun drives af en indre kraft – et kald – som hendes slægtninge i Danmark ikke forstår. Ikke desto mindre vier hun hele sit liv til det armenske folk – særligt de udsatte armenske børn.

Desværre tror jeg ikke, at bogens forside i brunlige nuancer vil appellere til unge læsere - en formidling af bogen vil være nødvendig. Men absolut anbefalelsesværdig!

ANMELDELSE PÅ UDFORDRINGEN.DK

af Edith Theis-Nielsen

Karen Jeppe var ligesom flere andre missionærer og diplomater vidne til det armenske folkemord i Tyrkiet, som kulminerede i 1915. Kate Royster har beskrevet hendes liv og virke smukt og letlæst, nærmest i romanform.

Karen Jeppe (1876-1935) var oprindeligt lærerinde og havde viet sit liv til at hjælpe armenierne, da hun kom til Urfa i Tyrkiet 1903-1917. Det er spændende at læse om hendes kald til at undervise forældreløse armenske børn og de grusomme omstændigheder, der drev hende til at hjælpe de armeniere, der var sendt ud på dødsmarcher og på flugt fra tyrkerne. Karen Jeppe var også kommissær for Folkeforbundet 1921-1927 i Aleppo, hvor hun – bistået af Jenny Jensen – hjalp armenske flygtninge med mad, husly, undervisning og koordinerede indsatsen for at finde slægtninge til de fordrevne armeniere, som under deportationer fra Tyrkiet endte i Aleppo.

På trods af den uhyggelige historiske baggrund er det opbyggelig læsning om en modig, kompetent og indsigtsfuld kvinde, som under meget vanskelige, oprivende forhold har været tro over for sit kald, været opgaven voksen trods et skrøbeligt helbred og har haft en inderlig kærlighed til det armenske folk i en sådan grad, at hun har været med til at gennemleve deres trængsler. Hun fik Den Danske Fortjenstmedalje i guld for sin indsats. Det kan måske inspirere til, at der opstår nye af samme slags som Karen Jeppe i den urolige tid, vi nu lever i!

Tidligere bøger er klassikeren fra 1928 af Ingeborg Maria Sick, Pigen fra Danmark, som udkom i fire oplag senest i 1945. Den sidste i rækken før Roysters bog er af Mogens Højmark, Kun et lille lys, Karen Jeppe – armeniernes moder udg. 2008, mens Helle Schøler Kjærs bog, Danske vidner til det armenske folkemord fra 2010 handler om både Karen Jeppe og Maria Jacobsen (hendes dagbog blev anmeldt uge 44, 2007). De var begge højtelskede hjælpere, som fortsat huskes og hædres af det armenske folk.

LEKTØRUDTALELSE:

af Merete Trap

Anvendelse/målgruppe/niveau: en biografisk udgivelse om den danske kvinde Karen Jeppe (1876-1935), der viede sit liv til at hjælpe det forfulgte, armenske folk i årene 1903-1935. Bogen er er (oprindeligt) udgivet ad Specialpædagogisk forlag og er for læsesvage unge og voksne.

Beskrivelse: I 1902 hører danske Karen Jeppe om folkedrabet på armenierne, og hun beslutter sig for at rejse til Tyrkiet for at hjælpe. Hun ankommer til Urfa i 1903, og her underviser hun forældreløse børn. Karen Jeppe vier nu liv til at hjælpe armenierne, og i løbet af de næste 30 år kommer hun til at gøre en stor forskel. Hun underviser, skaffer nødhjælp og bliver også undervejs kommissær for folkeforbundet i Syrien. Karen Jeppe dør i Aleppo i 1935. Denne bog vil have størst interesse for læsere med kendskab til personen Karen Jeppe, eller med interesse i folkedrabet mod armenierne. Sprogligt lettilgængelig, med mange korte sætninger, dog præget af navne på tyrkiske byer og personer. Primært til svage læsere blandt unge og voksne.

Sammenligning: Kan sammenlignes med "Kun et lille lys: Karen Jeppe armeniernes moder", 2008, af Mogens Højmark, som også er en læseteknisk bearbejdet biografi om den danske ildsjæl.

Samlet konklusion: En biografisk letlæsningsbog for svage læsere blandt unge og voksne. Bogen har størst interesse for personer med kendskab til den danske hjælpearbejder Karen Jeppe.

Greyline har titler, som kan benyttes til frilæsning, temalæsning og emnearbejde om f.eks. demokrati, medborgerskab, historiske emner og socialrealisme. Serien er udviklet til elever i udskolingen, til kursister på sprogskolerne og til voksne, der har brug for litteratur med relevante emner, som samtidig er læseteknisk lette.

Der findes opgaver til mange af titlerne i serien.

Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.