Kontrol er let, ledelse er svært
En håndbog til mellemlederen
Om bogen
Virksomheders voksende antal målings- og kontrolinstanser slider på den tillid, som binder vores samfund sammen og i sidste ende skaber de bedste resultater for danske virksomheder. Hvad end systemerne kaldes trivselsmåling, KPI’er, tilfredshedsundersøgelser eller performance-management, gør de ofte mere skade end gavn, fordi de reducerer en lang række ledere til administratorer og skaber en illusion om, at ledelse kan udøves med Excel-ark og digitale værktøjer. Det kan ledelse ikke – særligt ikke i krisetider, hvor medarbejderne er pressede, og dit følgeskab i endnu højere grad afhænger af din evne til at forstå deres situation.
Løsningen er naturligvis kompleks, men starter nedefra som en form for civil ulydighed samt en forståelse af, at ledelse er en social proces.
Bogen henvender sig til mellemledere i store og små virksomheder i alt fra produktionsdanmark til organisationer i det offentlige og private. Det er de ledere, der leder og bliver ledt, og som udgør det klart største ledelseslag i Danmark.