Krigsherre
Om bogen
Efter i årevis at have kæmpet for at genvinde sit retmæssige hjem er Uthred af Bebbanburg vendt tilbage til Northumbrien. Med sine loyale krigere og en ny kvinde ved sin side er hans husstand sikret, men på den anden side af hans uigennemtrængelige fæstning raser en kamp om magt. Mod syd har kong Æthelstan forenet de tre kongeriger Wessex, Mercia og East Anglia og har nu blikket låst fast på et større mål. Mod nord søger kong Constantin og andre skotske og irske ledere at udvide deres herredømme. Uthred er fanget i orkanens øje. Han føler sig truet og forsøgt bestukket fra alle sider og står over for et umuligt valg. Skal han holde sig ude af stridighederne og risikere sin frihed, eller skal han gå ind i den mest omfattende og grusomme kamp, Britannien nogensinde har stået overfor? Kun skæbnen kan afgøre udfaldet
"Krigsherre" er den storslåede finale i serien om Uthred, loyalitet, blodige slag og kampen for et forenet England.
"Bernard Cornwell skriver de bedste kampscener, jeg nogensinde har læst." – George R.R. Martin, forfatter til Game of Thrones
"Cornwell er en mester i historisk akkuratesse. Han har en unik evne til med få linjer at tegne et landskab, og hans slagscener er berømte." – Anne Knudsen, Weekendavisen
"Krigsherre" er trettende og sidste bog i vikingeserien om Uthred og sakserne. Tidligere er udgivet "Det sidste kongerige", "Den danske rytter", "Nordens herrer", "Sværdsang", "Det brændende land", "En konges død", "Den hedenske herre", "Den tomme trone", "Stormens krigere", "Flammebæreren", "Ulvekrigen" og "Kongernes sværd".
Bernard Cornwell (f. 1944) er englænder og bosat i USA. Han er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Tv-serien "The Last Kingdom" er baseret på Cornwells vikingeserie.