Linjen ved verdens kant
Om bogen
Når man mindst venter et mirakel, kommer det.
Ved bjerget Kujira-yama ligger en stor have med blomstrende træer, i midten står en gammeldags telefonboks med en afkoblet telefon. Hertil valfarter folk fra hele Japan for at fortælle vinden om livets sorger. Og det er en sand historie …
En voldsom orkan rejser sig i bjergområdet, og en ung kvinde, Yui, løber til den vidunderlige have for at beskytte den og dens symbolske telefonboks – med livet som indsats. Yui selv er et mærket menneske, hun mistede en hel landsby, sin mor og sin lille datter til tsunamien den 11. marts 2011. Efter det er hun aldrig blevet sig selv igen, men haven har været et holdepunkt for Yui. Det er her, hun i tiden efter tsunamien er søgt hen for at være tæt på sine døde. Haven vil hun ikke også miste.
Men orkanens ødelæggende vind vækker noget i hende, og da hun betror sig fuldt ud til den store naturkraft, forløses de dødes stemmer. Og Yuis tilværelse kan atter begynde – og med livet også kærligheden.
International bestseller af Laura Imai, japansk-italiensk forfatter. Eksistentiel roman om at acceptere livets vilkår. Romanens bagtæppe er tsunamien i Japan i 2011.
Hvordan sætter et helt folk ord på tabet af tusindvis af menneskeliv, og hvordan kommer den enkelte overlevende tilbage til tilværelsen?