Min høje hat
Om bogen
"Min høje hat – eller tryllekunstens triumf" er en eventyrkomedie, der på elegant og lettere skjult vis beskriver nazismen og fascismens ideologi i 1939, hvor den tid, hvor man frit kunne kritisere tyskerne, allerede var forbi. Stykket blev da også endnu et i rækken af Soyas stykker, der blev afvist af Det kongelige Teater på grund af det politisk sprængfarlige indhold, men det afholdt ikke den store forfatter og samfundsrevser fra at udsende det i bogform.
Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere.
Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.