Nedtælling
Om bogen
Frank G. Slaughter har skrevet en tidstypisk roman fra 1970'ernes USA, hvor alt handlede om rumrejser efter den famøse månelandning i 1969. I et intenst persondrama om en tidligere astronauts opdagelse af en fatal fejl i et nyt rumprojekt skildres en række udfordrede mennesker, der alle er under indflydelse af det ambitiøse rumkapløb.
Frank G. Slaughter (1908-2001) var en amerikansk forfatter, hvis bøger er blevet solgt i mere end 60 millioner eksemplarer på verdensplan. Slaughter var kendt for at bruge sit eget erhverv (medicin) som inspiration til meget af indholdet i sine romaner. Han fik sin litterære debut med romanen "That None Should Die" i 1941 (oversat til dansk i 1942 under titlen "Ingen må dø"), og skrev efterfølgende mere end 50 bøger, både skøn- og faglitteratur. Flere af hans værker blev efterfølgende filmatiseret; heriblandt "Sangaree" og "Doctor‘s Wives". Slaughter skrev fem bøger under pseudonymet C.V. Terry.