Nikolaj og de tre musketerer
Om bogen
Der er noget galt med professor Dinkelhorns tidsmaskine, og ved et uheld bliver Nikolaj og hans hund Tordenskjold sendt langt tilbage i tiden. De lander lige midt i musketerernes tidsalder, og her oplever de en masse spændende og sjove ting. Desværre er der som sædvanligt ingen der tror på, at Nikolajs eventyr faktisk har fundet sted...
I Werner Wejp-Olsens serie møder vi Nikolaj, der har en forfærdelig masse spændende eventyr. Desværre er det svært at få mor og far til at tro på hans historier. Bøgerne fra "Nikolajs hemmelige liv" er skrevet til børn fra 9 år.
Werner Wejp-Olsen (f. 1938) er manden bag nogle af de bedst kendte danske tegneseriestriber, heriblandt Momsemor og Krimiquizzen, ligesom han har leveret striber til klassiske udgivelser som Svikmøllen. Werner Wejp-Olsen underskriver sine tegneserier med signaturen WOW.