Oliver Twist
Om bogen
Gyldendals lyttebøger for de største er en serie af lydbøger skrevet og fortalt til børn og unge i alderen 10 til 12 år. Historierne er spændende og medrivende – nogle gange uhyggelige, og skrevet til dem, der gerne vil have lidt ”kød på historierne”.
Oliver er forældreløs og vokser op i et fattighus. Her sulter børnene og lever et liv med masser af klø. Da han bliver lidt ældre, kommer han i lære hos en ligkiste-snedker, der om muligt behandler ham endnu værre, end han blev på fattiggården. Til sidst flygter han og kommer i kløerne på tyven Fagin, der lever af at uddanne drenge til at stjæle for sig. Men Oliver er en ærlig dreng, som nægter at stjæle. En dag låner Fagin Oliver ud til den brutale skurk, Sikes. Oliver skal bryde ind i et fornemt hus gennem et lille, snævert vindue. Den begivenhed kommer til at ændre Olivers liv for altid.