Sandhed med modifikation: En ufuldendt roman
Om bogen
"Sandhed med Modification" er Hans Egede Schacks desværre ufuldendte realistiske samtidsroman, som han efterlod sig ved sin død i 1859.
Romanen fungerer både som en udviklings- og dannelsesroman, der følger den unge dreng Casimirs opgør med sin autoritære og tyranniske fader, og som en samtidsskildring, der i al sin realisme udøver satire over 1850'ernes Danmark. Det er tidens løgne, bedrag og ikke mindst selvbedraget, som Schack spidder i fortællingen om Casimirs fri- og bevidstgørelse.
Romanen var utroligt fremsynet, både i sin brug af realismen og i sin forståelse af pædagogik og individualisme, og selvom romanen aldrig blev færdig, er den uden tvivl en af dansk litteraturs oversete klassikere.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Hans Egede Schack (1820-1859) var dansk forfatter og politiker. Med sin eneste fuldendte roman "Phantasterne" varslede Schack den kommende bølge af realisme i dansk litteratur.