Sov sødt
Om bogen
DE FØRSTE TRE KVINDER DØR. DEN FJERDE ER IKKE SÅ HELDIG …
Alison Willets kan se, høre og føle, men hun kan ikke røre sig og ikke tale. Hun lider af locked-in syndrome.
Politiet tror, at morderen har begået en fejl ved at efterlade Alison i live, men kriminalkommissær Tom Thorne finder hurtigt ud af, at Alison tværtimod er morderens mesterstykke.
Thorne, som slæber rundt på lidt af hvert i den mentale rygsæk, og som har Massive Attack og Johnny Cash i cd-afspilleren, leder nu efter en psykopat med en usædvanlig og uhyggelig plan. Og Alison, som er den eneste, der kan identificere forbryderen, er effektivt forhindret i at fortælle nogen, hvad hun ved.
SOV SØDT er succesfuldt omskabt til tv-serien ”Thorne: Sov Sødt” af den engelske tv-station Sky1.