Stjernekys 2 - Lyden af vinger
Om bogen
Mie vendte langsomt hovedet. Beboerhuset var fyldt med mennesker, der var på vej frem og tilbage til toiletterne eller baren. Så fik hun øje på dem. Hun var ikke i tvivl om, at det var dem der stod til venstre for baren og kiggede op på dem. Mie følte at alting stoppede og hun stod og stirrede ned på Frida og Tue, med en følelse af, at fra nu af ville alting blive anderledes.
Mie er kæreste med Casper. Det er sommer og sammen spiller de i bandet Off the Record. Mie er forelsket til op over begge ører, og er først langsomt ved at begynde at tro på, at Casanova-Casper virkelig er hendes - og kun hendes - kæreste. Men alting går ikke, som Mie forventer. Drengene vil gerne have Tue og Frida med i bandet, og der bliver vendt op og ned på alting i Mies liv.
Lyden af vinger er andet bind i trilogien Stjernekys, hvor vi følger Mie gennem den svære, men også dejlige gymnasietid, med forelskelser og venindekonflikter, fester og druk, lykke og håbløshed - og masser af musik.