Strejftog gennem otte årtier

Det er i rammen fra Anden Verdenskrig til de globale, europæiske og nationale udfordringer i dag, at denne fortælling udfolder sig, indimellem med lidt længere tilbageblik. Bogen er disponeret, så der er nedslag i alle årtier med fortællinger om mennesker, hvis liv er unikke, om skole og historieundervisning, om det danske samfund, og hvor Europa og Vesten er på vej hen. ”Verden er – meget større, end du tror” har været udgangspunkt for disponeringen, der indrammes af fortællinger om to personer, der fylder meget i forfatterens liv. Den kronologiske ramme sprænges indimellem for at få fat i en pointe, men temaer som pædagogiske udfordringer, historieundervisningens opgave og det politiske behandles i

hovedsagen i en længere sammenhæng for at lægge op til overvejelser om brud og/eller kontinuitet. Indimellem er der udblik til amerikanske og tyrkiske problemstillinger i skole og samfund – som perspektiverer vore egne forhold.

Uddrag af bogen

Måske skal man også tage et politisk opgør med privatskoletanken i den form, den har nu, fordi folkeskolen i stigende grad mister karakteren af at være et mødested for børn fra alle socialøkonomiske lag i befolkningen, alle etniciteter og alle politiske, ideologiske og religiøse overbevisninger. Det var og er tanken og ideen med folkeskolen, altså et forpligtende fællesskab, hvor en vigtig del af dannelsesprocessen er, at børnene skal møde og leve sammen med børn af forskellige begavelsesgrader og fra flest mulige miljøer. Det sker som sagt i mindre og mindre grad, men de forskellige privatskoler, der bygger på religiøse, ideologiske eller pædagogisk/filosofiske overbevisninger formidler da viden om, ”hvordan de har det blandt de andre”. Det er bare ikke godt nok.

Om forfatteren

Johan Klinge Sørensen er født 1939, uddannet lærer og historiker. Har arbejdet i skolen og i læreruddannelsen – primært med faget historie fra 1963 til 2002. Har været aktiv i en række interesseorganisationer, skrevet faglige artikler, skrevet og redigeret bøger og tidsskrifter og efter sin pensionering især ”passet sin have”.