Tapre Hans
Om bogen
"Uden at overdrive tør jeg påstå at vi er landets mest snakkende, råbende, grædende, fnisende, grinende, spisende, løbende og hylende familie. Mens jeg står her på plænen foran huset og forsøger at komme med en fornuftig indledning, kan jeg føle dem bag ryggen. Nervøse over den fem-minutters tavshedspligt jeg har pålagt dem, går de rundt og mimer til hinanden, klør sig lidt, spiser syltetøjsmadder, ser i spejle, og et par af dem hænger garanteret ud af vinduerne og vinker som gale, Thomas sandsynligvis med et flag i hånden."
16-årige Georg Karl Claussens familie er næsten for god til at være sand. Han tager os med ind i villaen i Hellerup og præsenterer os for sit lykkelige liv og får os til at spørge os selv, om man virkelig kan have det så godt. Svaret er måske mere kompliceret, end man skulle tro.
Niels J.A. Schou (f. 1942) er en dansk forfatter, hvis litterære karriere spænder lige fra skuespil til ungdomsromaner. Schou er især kendt for sine samfundskritiske romaner, hvor humoren samtidig er et af Shous foretrukne stiltræk. Schou fik sin romandebut i 1968 med værket "Tapre Hans" og har efterfølgende udgivet mere end 20 værker. Siden årtusindeskiftet har Schou primært udgivet børne- og ungdomsromaner startende med bogen "Fucking forelsket" (2003). Niels J.A. Schou har flere gange modtaget støtte fra Statens Kunstfond og modtog i 1995 Etatsråd Thomas Møllers Legat.