Terror for åben skærm
Om bogen
En international terroristorganisation planlægger at besætte Italiens officielle tv-station RAI og holde rettergang over udvalgte ‘folkefjender‘ for åben skærm. Men i Italien er virkeligheden sjældent som den ser ud til, og snart bliver andre og ikke mindre farlige kræfter en del af begivenhederne.
Ole Høeg (1920-1988) var dansk forfatter og journalist. Han skrev ti kriminalromaner, hvoraf de fleste havde den romerske politikommissær Bergamasco i hovedrollen. Især de første blev taget godt imod, udkom i flere udgaver og blev prisbelønnede. Ole Høeg var bosat i Italien fra 1960-1980, hvor han også i mange år var rejseleder og skrev guidebøger.