Sådan skrev Tolkien på et blankt stykke papir, som han fandt mellem de eksamensopgaver, han sad og rettede i sit hjem en dejlig sommerdag i 1929. Resten kender alle vi læsere af Hobitten og Ringenes Herre ud og ind. Men hvor meget ved vi om manden bag de fantastiske fortællinger, John Ronald Reuel Tolkien?
Michael White ser tilbage på Tolkiens liv: Hans tidligste år i Sydafrika, barndommen i England, forældrenes tragiske død, hans spirende romance med Edith Bratt, tiden i skyttegravene under Første Verdenskrig, hans uddannelse og færden i Oxfords akademiske verden, hans mangeårige venskab med C.S.Lewis og dannelsen af The Inklings. White fortæller også om Tolkiens mytologiske baggrund for sine værker, nætterne, hvor han sad og skrev, mens familien sov, hans kamp for at få sine bøger udgivet og om berømmelsen.