Digtene i "Undskyld, hvad er klokken?" tegner billeder fra det daglige liv. Lean Nielsen beskriver indtryk og oplevelser i Prag, Vester Vedsted, Tyskland og København. Perspektiver på politik, drømme, religion, rejse og hverdagens finurlige øjeblikke.
Den danske forfatter og digter Lean Nielsen blev født i 1935 og debuterede i 1969 med digtsamlingen "Fru Jensen in memoriam". Herefter udgav han den ene digtsamling efter den anden, og i 1982 sprang han ud som prosaist med novellesamlingen "Ned ad trappen, ud på gaden".