Vejrtrækning
Meditation med Marie Kronquist
Om bogen
"ALLE kan lære og få gavn af at meditere, præcis som vi alle kan lære og har gavn af at cykle!"
Sådan lyder det fra Marie Kronquist, der med sine guidede meditationer gerne vil væk fra den gængse symbolik med lotusblomster og sangskåle og i stedet give et mere clean og vedkommende udtryk, der i højere grad henvender sig til det moderne menneske.
I samarbejde med musikeren Marcus Linnet har Marie Kronquist derfor sat sig for at afmystificere og re-brande meditation i form af dennne lydbog med helt enkle, let tilgængelige guidede meditationer, der alle tager udgangspunkt i noget af det mest essentielle - vejrtrækningen.
Marie Kronquist har mange års erfaring som instruktør i meditation og mindfulness. Gennem sit arbejde hos bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Dansk Røde Kors, Politiet og virksomheder som Novo Nordisk og Grundfos, oplever hun igen og igen hvordan meditation effektivt modsvarer det moderne arbejdslivs konstante forandringsprocesser - og helt konkret, hvordan ansatte kan drage fordel af meditation personligt og professionelt
Alligevel er det ikke sjældent, Marie Kronquist støder på stereotypen om meditation som noget avanceret, lidt alternativt - måske endda spirituelt - som ikke går så godt i spænd med det moderne karrieremenneske. Men sådan behøver det ikke at være!
Kategorier:
Format:
Sprog:
Dansk