Vreden og varmen
Om bogen
En hedebølge har lagt sig tungt over den østjyske lilleby. Men Carla tror ikke på sommeren. Der er for så vidt ikke meget, hun tror på. Alligevel er hun blevet lidt rundere. Både inden i og uden på. Forholdet til landbetjenten Emil f.eks. er i betænkelig nærhed af det de kalder kærlighed. Men Carla er blevet klog af skade. Bland dig helst udenom! er hendes grundindstilling. Og anskaf dig så lidt så lidt som muligt! jo mindre du har, jo mindre har du at miste. Anita Lillevang, der debuterede med "Trappen og tågen", om freelance journalisten og løsarbejderen Carla stiller i Vreden og varmen Carla i en række svære valgsituationer. Hvordan skal hun tage imod hjælpen og de fremstrakte hænder, der møder hende, da det for alvor brænder på? Da hærværk og mord, ildspåsættelse og voldtægt fylder de hede nætter og truer med at rasere hendes egen tilværelse?