Huset føles som det perfekte sted for dr. Louis Creed. Vidtstrakt, gammelt og hyggeligt. Et sted, hvor familien kan falde til ro, hvor børnene kan lege og gå på opdagelse. Maines bakker og marker er flere verdner væk fra Chicagos smogfyldte, farlige gader. Bag huset løber en sirligt holdt sti, som generation efter generation af lokale børn har betrådt på vej ind i skoven for at begrave døde kæledyr. Alvorsfulde børneansigter, højtelskede husdyr. Et trist sted, ja, men det kan umuligt være farligt, være noget, der trænger ind i drømmene og tvinger dig vågen, badet i angstens sved – kan det?
