Den ulige kamp – En familiekrønike gennem 150 år
Description of book
Denne bog beskriver en families storhed og fald igennem ca. 150 år. En familie, der i den sidste del af 1800-tallet var en del af det bedre borgerskab i Fredericia. Vi følger slægten, hvis liv og levned er påvirket af tre krige. Hvad disse førte med sig af fordele og ulemper for Danmark og familien. Vi følger familiemedlemmer, der går konkurs. Der er enkelte, der i perioder klarer sig overordentlig godt. Den ene af dem skal vi følge. Han bestrider ledende stillinger både i Danmark og i Fjernøsten. Vi hører om hans eventyrlige oplevelser begge steder. Vi følger ham på hans rutsjetur tilbage til middelalderen. Vi følger en mands imponerende indsats for igen at opnå et bedre liv. Vi oplever også familiens trængsler, når man ikke vil acceptere jantelovens regler. I mange år oplever vi deres trængsler med sygdom, der også til sidst afgør familiens skæbne.
Uddrag af bogen
Det var en frygtelig situation, familien på Birkemosegården var havnet i. Næsten alt, hvad der siden 39 var blevet skabt af værdier, var nu væk. Indtægterne var nu begrænset til den løn, far kunne tjene ved at arbejde for andre. Der blev fortsat sået korn og høstet. Men i virkeligheden var det Brugsen, der satsede. Far hentede den nødvendige såsæd og kunstgødning i Brugsen og skulle så underskrive en kontrakt, hvor han bekræftede, at det høstede korn tilhørte Brugsen og skulle leveres til Undløse Brugs Foderstofafdeling. Brugsen håbede på den måde, at de kunne få noget af deres tilgodehavende hjem. For at sige det kort og brutalt: Vi blev siddende på gården, så længe Brugsen accepterede gælden, vi havde til dem.
Om forfatteren
Frode Oldenburg Jørgensen er født 1942 i Undløse Overdrev. Han er uddannet smed og maskinmester og har sejlet som sådan. Han har siden arbejdet som værkfører, maskinmester og driftsleder. Det var ikke lederrollen, der behagede ham, men derimod de kreative muligheder for tekniske forbedringer, stillingen kunne tilbyde, der optog ham.
Format:
Language:
Danish