Grevinden - Et portræt af Grevinde Danner
Description of book
Grevinde Danner, født Louise Rasmussen, er en af danmarkshistoriens mest berømte kvinder. Hun brød samtidens strenge moral, da hun i 1840’erne indledte et kærlighedsforhold til og siden giftede sig med Frederik VII, som på det tidspunkt allerede havde to forliste ægteskaber bag sig.
Det vakte skandale, fordi Louise ikke alene var fra arbejderklassen, men tillige havde brudt borgerskabets normer ved at få et barn uden for ægteskab med Carl Berling, som hun elskede og gennem hele livet bevarede en tæt forbindelse med.
Bodil Wamberg går i sit portræt ind under huden på denne kloge, sensible kvinde, hvis liv på var præget af drama. Vi ser hende blomstre og siden lide som elskerinde til den mand, der ikke turde gifte sig med hende, og vi følger hende i rollen som kongens store kærlighed, der i årevis var hans holdepunkt og forhindrede ham i at gå til grunde i druk.
Grevinde Danner betalte en høj pris for at følge sit hjerte og have et selvstændigt liv, og hun kæmpede som en løvinde for både sin egen og det spirende demokratis fremtid.
"En smuk bog om et bevægende menneske." – Information
"Endnu en gang lever Bodil Wamberg op til sit ry som ’de store damers skildrer" ved at gå bag om storheden og ind i mennesket." – Jyllands-Posten
Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.
Categories:
Format:
Language:
Danish