KRANIEKASSEN i denne gennembrydende bog er fyldt med stemmer, der taler i munden på hinanden. Bogen handler om statuerne i København, Ludvig II af Bayern og om Steffen og Agnete.
"Vi trækker os rytmisk tilbage"
"Som en flodbølge"
"I god orden"
"I den orden, vi kom i"
"Vi forlader først skuden, lige før den synker"
"Du er kaptajnen, du går med ned - i jorden", sagde jeg-3
"Den var værre: vi bliver færre - så ved du, at tiden nærmer"
"I er så enige, som var I én", sagde jeg-1, "som dengang det hele begyndte, og der kun var jeg-2 og mig"
"Før vi forlader stedet, slukker vi - hvis der er tid"
"Hvilket sted?"
"Dit hovedskalssted"
"Kraniekassen"
"Hæsblæsende af sted"
"Hovedkulds"
"Hvordan kommer I ud?"
"Gennem munden: som lidt savl, du børster væk med bagsiden af hånden"
"Lidt hvidt skum, som det fra bølger"
”En mangestemmig festforestilling, der knopskyder ad sære veje. Et eksperiment med sprog og identitet.”
