Læg verden bag jer
Description of book
Amanda og Clay er taget på ferie til Long Island, i nydelsesfuld forventning om at lægge afstand til hverdagen i New York, kvalitetstid med deres to teenagebørn og en smagsprøve på det gode liv i den afsidesliggende luksusvilla de har lejet for en uges tid. Men en sen aften banker det på døren. G.H. og Ruth er et ældre ægtepar – det er deres villa, og de er grebet af panik. Et pludseligt strømsvigt har mørklagt Manhattan, siger de. Men herude på landet, hvor tv’et nu har sort skærm, internettet er nede, og der ingen mobildækning er, er det svært at vide, hvad man skal tro.
Kan Amanda og Clay stole på parret – og omvendt? Hvad er der sket i New York? Er ferievillaen, isoleret fra al civilisation, egentlig et ufarligt sted for de to familier? Og kan de være trygge i hinandens selskab?
Læg verden bag jer er en urovækkende pageturner om isolation og privilegier, klasse og race. Med lydhørhed, vid og elegance kaster Rumaan Alam et knivskarpt blik på den tid, vi lever i lige nu.
Language:
Danish