Beautiful Creatures 2 - Mørke
Tietoa kirjasta
Ethan Wate plejede at hade sit liv i Gatlin, den begivenhedsløse lille by, som han er vokset op i. Det var før, han mødte Lena Duchannes, der flyttede til byen og afslørede en hemmelig verden lige under byens pæne facade. Gatlin er nemlig også stedet, hvor en forbandelse har plaget Lenas særprægede familie i mange generationer. Stedet, hvor der sker ufattelige magiske og livsændrende begivenheder.
Sammen kan Lena og Ethan overvinde alt - troede de, men efter et tragisk dødsfald trækker Lena sig væk fra Ethan og begynder at have hemmeligheder, som belaster deres forhold. Hun er splittet mellem godt og ondt, og ingen ved, om hun bliver lys eller mørk, men hun er begyndt at hænge ud med sin mørke kusine, Ridley, og en mystisk fyr, som har en underlig magt over hende. Ethan vil kæmpe for Lena og deres kærlighed, men er samtidig hjemsøgt af besynderlige syner.
Nu, hvor han for alvor har fået øjnene op for Gatlins mørke sider, er der ingen vej tilbage. Han bliver trukket dybere og dybere ind i byens sydstatsfortid og et netværk af underjordiske gange, der strækker sig milevidt – hvor intet er, hvad man tror. Undervejs indser Ethan, at hans egen baggrund også rummer hemmeligheder. Faktisk er han selv en afgørende brik i det store spil.
"... en fantastisk fortsættelse til ’Stormvind’. Faktisk er den på mange måder bedre end den første bog i serien, fordi man ser en helt anden side af mange af karaktererne, og så er der en del overraskelser, man på ingen måde kunne have regnet ud. Vi glæder os allerede til de næste to bøger i serien!" - Vi Unge
"Det var fantastisk at blive suget med ind i Ethan og Lenas verden igen" - Kulturforunge.dk
Kami Garcia (f. 1972) og Margaret Stohl (f. 1967) har sammen skrevet de populære ungdomsbøger med serietitlen "Beautiful Creatures". De er begge succesfulde amerikanske forfattere, der primært skriver ungdomsbøger.