Femten noveller om kvinder. Tidsmæssigt spænder de fra besættelsen til i dag, socialt fra arbejderklassen til den velbjergede overklasse, tematisk handler de om det, der var Klaus Rifbjergs kendemærke: mentale og eksistentielle forskydninger, der får afgørende betydning for det videre liv. En oplevelse, indsigt, følelsesmæssig reaktion, en fornemmelse, der forvandles til erkendelse - og man er ikke længere den samme.