E - Forseglet i blod
Tietoa kirjasta
Den ellers rolige og idylliske kystby Gilleleje rystes af en række brutale mord, der tilsyneladende er inspireret af nogle af historiens mest berygtede seriemordere.
Et kærestepar findes skudt på klos hold i deres bil ved stranden, og ikke længe efter bliver endnu et offer fundet myrdet. Denne gang findes offeret i sin egen lejlighed, omgivet af blodige symboler, der peger på okkulte ritualer og en morder med en skræmmende fascination af fortiden.
Kriminalkommissær Iben Brahms og hendes Rejsende Efterforskningsteam kastes ud i en intens jagt på en morder, der ikke kun er brutal men også tilsyneladende uforudsigelig. Efterforskningen fører dem dybt ind i en labyrint af ondskab og hemmeligheder, hvor gamle synder trækker blodige spor ind i nutiden.
Samtidig må Ibens kollega og kæreste, Asger Hartvig, håndtere en personlig krise, der truer med at ødelægge ham - personligt såvel som arbejdsmæssigt.
‘E - Forseglet i blod’ er femte bog i Lars Thomassens hæsblæsende Alfabetserie om efterforskeren Asger Hartvig - en nervepirrende og medrivende krimi, som er umulig at lægge fra sig, før sidste side er vendt.
Alfabetserien
A - Mørket lyver altid
B - Se dig om ved alle døre
C - Hviskende glansbilleder
D - Døden vinder altid til sidst
E - Forseglet i blod