En grønskolling
Tietoa kirjasta
Fortælleren Arkadij, der er illegitim søn af godsejeren Versilov, ankommer til Skt. Petersborg som nybagt student fra Moskva for at tage ophold hos sin biologiske far, der lever uden for ægteskab med hans mor. Faderen, som han kun glimtvist har set i barndommen, står for ham i et ophøjet skær. Han har under opvæksten lidt og følt sig ydmyget af sin illegitime herkomst, men har kompenseret med en hemmelig ide, der skal gøre ham rig som en Rothschild. Både forholdet til faderen og realiseringen af ideen kommer ud for alvorlige prøvelser, mens Arkadij hvirvles ind i en række intriger i den adelige familie. Først og fremmest får vi gennem Arkadijs dramatiske fortælling en indlevelse i det sårbare og komplicerede far-søn-forhold.
”Bogens spændende handling bevæger sig gennem en suverænt gennemført personskildring, samtidig med at man tæt følger hovedpersonens desperate forsøg på at orientere sig i sig selv.” – Bent Windfeld, Berlingske
”Den handler om skadede børn, om anerkendelse, arv, besættelse og jalousi, og læseren skal have den gedigne spænding til gode. Dostojevskij er nemlig sammen med alt det andet … en stor kriminalforfatter.” – Marie Tetzlaff, Politiken
”For en grønskolling, det er han, den tyveårige Arkadij Dolgorukij, som er romanens hovedperson og fortæller. Både i sine egne og andres øjne. Arketypisk med sine eksalterede, emotionelle rutschebaneture, himmelhoch jauchzend, zum Tode betrübt. Med sit syn på kvindekønnet, svingende mellem kold foragt og glødende tilbedelse. Og ikke mindst med sit smertefuldt nødvendige opgør med verden – og far.” – Mette Dalsgaard, Weekendavisen
”Det er en raffineret moderne roman, mere end de omgivende Idioten og Brødrene Karamazov, med en velberegnet treleddet komposition, lige så kompleks som hovedpersonernes sjæleliv, ikke mindst Versilov, et skræmmebillede af et splintret sind med et pragtfuldt sammenbrud, hvor han smadrer et dyrebart ikonbillede mod et kaminhjørne, hvor helgenbilledet flækker i to dele. Der skal et ordentligt edderkoppenet til at holde sammen på stumperne. Men det er tillavet af kattefjed, snogespyt og kvindehår på listigste vis.” – Torben Brostrøm, Information