Filsofus. 1001 tankedryp om livet
Tietoa kirjasta
Livsvisdom udtrykt i en fyndig sentens er en af verdenslitteraturens ældste genrer, men den synes dog aldrig at miste sin friskhed og aktualitet. Det hænger måske sammen med, at den pointerede formulering ofte kan udtrykke sandheden bedre end nok så mange tykke bind. I Filosofus prøver Kim Lee kræfter med den ældgamle genre i en bestræbelse på at få sagt noget om den svære kunst at være menneske. Det er der kommet en underfundig og tankevækkende samling aforismer ud af, med indsigter, de fleste nok vil kunne genkende sig selv i. Som livet selv er de fulde af paradokser, men den forløsende humor er heldigvis aldrig langt væk. Så læs med og bliv lidt klogere på dig selv og livet.
Uddrag af bogen:
Man bliver ikke mindre af at vokse.
Man skal finde sig selv for at finde hinanden.
Man vokser ved at tage udfordringen op.
Livet skal være som champagne – boblende, festligt og berusende.
Vedligeholder man ikke livet, falmer det nemt.
Jo mere man begejstres, jo mere er livet værd.
Om forfatteren:
Kim Lee er født og opvokset på Nordfyn. Han har rejst meget som backpacker mange forskellige steder i verden, hvilket har udmøntet sig i bogen I en anden verden (2007). Det er blandt andet også på rejserne, han har samlet de mange indtryk og erfaringer, der ligger til grund for betragtningerne i Filosofus.