Flere filosofiske fortællinger
Tietoa kirjasta
Gennem 19 finurlige fabler - der spænder vidt i tid, sted, genre og tema - møder vi Don Juan, gudinden Venus, en snigskytte under anden verdenskrig, en græsk maler fra oldtiden, en pigeglad og hypokondrisk it-direktør, en falsk healer, middelalderfilosoffen Thomas Aquinas, en kosakisk lejesoldat, tre giftelystne prinsesser og mange andre sære eksistenser. Fælles for de både tankevækkende og morsomme historier er, at de tager udgangspunkt i filosofiens store spørgsmål.
"Kirkebys fortællinger vibrerer ... Det må gælde som ubetinget ros, at det stort set ubrudt undervejs lykkes for Fogh Kirkeby at få de små fabler, allegorier og fortællinger til at leve på egen hånd, sådan at de ikke føles som kluntede illustrationer af bagvedliggende moraler."
- Politiken
Ole Fogh Kirkeby er filosof, dr.phil. og professor ved CBS. "Flere filosofiske fortællinger" udkom første gang i 2006. Den følger op på hans skønlitterære debut, "Filosofiske fortællinger" fra 2003.