HENHOLDENDE TILFORSIGT
Tietoa kirjasta
Så er det Madsen for fulde gardiner, Viggo for fuldt udtræk! Og her taler vi hverken mundharpe eller harmonium, men vel nærmest hammondorgel. Den får på alle tangenter og alt det, den kan bære! Og det både som prosa og eksperimentaldigtning. Så hold på hat og briller!
SAPIENS, OPREJST PANDE. INC.
Med et ansigt som en forfalden veksel
og livsvisdommen som en foreløbig titel,
en kompliment til den gode smag,
falder tanken til ro i sin bevidsthed
som en udfarende kraft hensunken i trance
Bevidstheden om at være ren har gjort ham ren,
Han er helt ny, han drømmer den gamle drøm
(Prøv også at tænke forskellen)
Når hans tanker er konkurrente betyder de
at de dækker over hinanden
uanset hvilken vej de vender,
se selv efter!
Således er her noget for enhver smag
uanset hvilken stil man bekender sig til
Så køb den også bare som julegaven til
Faster Olga, nu du er i gang!
Den er hun ikke snydt med!
Uddrag af bogen
Henholdende tilforsigt
Klare sin akkord. Leve op til sit ansvar. Passe sit arbejde. Magte embedet. Fylde funktionen ud. Gøre sin gerning. Være sit jakkesæt værdigt. Mestre jobbet. Være mand for sin hat. Være opgaven voksen. Ikke svigte pligten. Være fremme i skoene. Have en legende tilgang til situationen. Tingene gør jo altså ikke sig selv. Klare tjansen. Passe sin tjeneste. Tage sin tørn. På forkant med udviklingen.
Om forfatteren
Viggo Madsen, Istedgadedreng, blev efter Oehlenschlägergades Skole oprykket til mellemskole og gymnasium på Vestre Borgerdyd, Helgolandsgade, lige bag Hovedbanen, og drog efter endt eksamen i 1962 med bumletog til Lemvig med en køjesæk i den ene hånd og en tyvekilos skrivemaskine i den anden for at påbegynde en bibliotekaruddannelse ved Lemvig Centralbibliotek, men med den skjulte ambition at blive digter. Hvilket jo så også lykkedes. Debuterede i 1966 med collageromanen Brandmand på to hjul på avantgardeforlaget Arena – i dag noget af en kultbog for kendere. Har siden udgivet en lang række bøger, mest digte, men også en række novellesamlinger.