Historien som våben
Ruslands march mod fortiden – og ind i krigen
Tietoa kirjasta
Hvorfor bliver russiske kampvogne velsignet af ortodokse præster? Hvorfor er Stalin atter populær i Rusland? Og hvorfor sammenligner Putin sig selv med Peter den Store?
Historien som våben er en bog om historiesyn og -brug i det russiske samfund, siden Putin kom til magten. Begge dele har rødder langt tilbage i den russiske historie, og bogen viser, at invasionen langt hen ad vejen var business as usual og ikke burde være kommet som et chok.
Putins historiesyn er formet af Sovjetunionens helteskildringer, og patriotiske programmer indvier børn og unge i kulten om Den Store Fædrelandskrig, som Anden Verdenskrig kaldes i Rusland. Statuer af fortidens helte skyder op i alle russiske byer, historiske film hylder den almindelige russers offervillighed for fædrelandet, og historieundervisningen er skåret ned til én enkelt historiebog, som gør myter til sandhed, og diskussion af historien til landsforræderi.
Siden invasionen i Ukraine har propagandamaskinen spredt sine løgne, og et mørke midt på dagen har lagt sig over det russiske samfund. I tv, i børnehavernes sandkasser, på gader og stræder, overalt marcheres der i takt mod en lysende fortid.