Hjertets magt
Tietoa kirjasta
Da den 27-åige Gertrud tager sin mand i at have en affære med den fraskilte Mimmi, bryder hendes verden sammen. Ægteskabet med Karl Dreyer har været koldt og nedbrydende i årevis, men hendes mands totale ligegyldighed med sin kones position i samfundet, bliver dråben, der får bægeret til at flyde over. Resolut flytter Gertrud fra den lille by, hvor onde tunger og medlidende blikke følger hende overalt og til hendes afdøde forældres gård langt ude på landet. Gården er forpagtet af Henrik Lund, men også han har ondt i hjertet. Hans kone har fortrukket sig i selvmedlidenhed og selvskabt sygdom og ignorer både mand og barn. Gertruds tilstedeværelse bliver et lyspunkt i hans liv, men kan deres spirende kærlighed finde grobund?
Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.