Indian summer
Tietoa kirjasta
"Indian Summer" er den midaldrende forfatter Augusts blødt modulerende og ironiske jeg-fortælling om hans livs og forfatterskabs forlis.
Det er længe siden han holdt op med at skrive, men til en reception for genudgivelsen af hans debutroman møder han sin ungdoms kærlighed, fotografen Alma. Det sætter gang i en strøm af erindringer om den stormende forelskelse, der forvandlede sig til manddommens resignation, da Alma forlod August til fordel for hans ven kunstmaleren Gustav.
"Køb den. Læs den. Det er et helstøbt kunstværk ... Så fornemt, så færdigt, at det er sjældent på dansk."
- Niels Højlund, Ekstra Bladet
"Jens Christian Grøndahls gennembrud til læserne ... Det er verdens ældste historie, drømmen om en kvinde - der drømmer om en mand. Men Grøndahl fortæller den som var det første gang, i en prosa der ejer kraften til at suge læserne til sig. Der er i Grøndahls sprog ligesom i hans kvindepsykologi mindelser om H.C. Branners prosa, når den var bedst."
- Thomas Bredsdorff, Politiken
"... en kærlighedsroman, en kunstnerroman og en postmoderne eksistensroman. Den kvalitet ligger i sammenvævningen af disse niveauer og i den enkle, men intense sprogføring."
- Pil Dahlerup, Information
"... en intens og hypnotiserende roman."
- Hans Andersen, Jyllands-Posten