Kampen om seniorårene
Tietoa kirjasta
Det kommende årti ændrer seniorårene for en stor del af danskerne sig langt mere dramatisk, end vi ofte gør os klart. I 2012 var 41 procent af FOA’s menige medlemmer på efterløn som 61-årige og blandt de 64-årige var hele 73 procent på efterløn. For deres kolleger, der i dag er i 40’erne, bliver virkeligheden dramatisk anderledes. De må fortsætte på arbejdsmarkedet, indtil de kan få folkepension – og med en stigende pensionsalder kommer den først, når de er 68, 69 eller 70 år. Vi taler altså om en stigning i tilbagetrækningsalderen på 5-8 år inden for en relativ kort årrække. Den anerkendte journalist og forfatter Lars Olsen gennemgår i ”Kampen om seniorårene” konsekvenserne af de omfattende reformer af efterløn og pensionslader, som har fundet sted i Danmark i de seneste tiår. Ved hjælp af cases og en omfattende research afsløres den store ulighed, som reformerne medfører. Der sammenlignes også med de langt mere nænsomme pensionsreformer i vore nabolande, og der gives forklaringer på, hvordan disse forhold har sneget sig under offentlighedens radar
Kategoriat:
Muoto:
Kielet:
tanska